 |
||||||
 |
||||||
 |
||||||
  |
||||||
 |
||||||
 |
||||||
Af Mette Fink-Nielsen, tilknyttet feministisk forum
Debatindlæg bragt i Information 13. juli 2005
Når sommerferien er ovre, kunne ministeren
for ligestilling så ikke tage en snak med sin kollega i
Undervisningsministeriet og give ham et indblik i det udmærkede arbejde,
som Ligestillingsafdelingen gør i forhold til at mainstreame køn
i al offentlig forvaltning?
Når en minister med ansvar for landets skoler kan sige, at der er for
mange kvindelige lærere, at mænd er ”fuldstændig
fremmede” over for deres følelser, og at drenge ikke kan sætte
ord på deres følelser (interview med Bertel Haarder i Information
den 11. juli) kunne det så ikke tænkes at have en
uhensigtsmæssig kønsmæssig slagside i forhold til hvordan
eksempelvis Folkeskolen udvikler sig?
Hvilke værdier der lægges vægt på? Og hvilke
kønsstereotypier der opretholdes?
Og hvor var Lindboes og Klingseys arsenal af kritiske spørgsmål?
Hvorfor får udsagn om det såkaldte feminiseringsproblem og om
mænds væren lov til at stå uimodsagte?
feministiskforum@feministiskforum.dk