Feministisk rejselitteratur
Af Nina Banerjee (stud.scient.soc), Julie Breinegaard (stud.scient.ant.) og Mette Liv Mertz (cand.mag.)

Boganmeldelse bragt i Kvinder, Køn & Forskning nr. 02/2001

Marybeth Bond and Pamela Michael (eds.) (1999): A Woman´s Passion for Travel: More True Stories from a Woman´s World. Travelers´ Tales, Inc., San Francisco.
Natania Jansz, Miranda Davies, Emma Drew and Lori McDougall (eds.) (1999): Women Travel. First-hand accounts from more than 60 countries. The Rough Guides (Penguin), London.
Sheila Swan & Peter Laufer (1998): Safety and Security - For Women Who Travel. Travelers´ Tales, Inc., San Francisco.
Marybeth Bond (1996): Gutsy Women. Travel Tips and Wisdom for the Road.
Travelers´ Tales, Inc., San Francisco.
Bührmann, Traude (1999): Lesbisches Berlin - Die Stadtbegleiterin. Orlanda Frauenverlag, Berlin.

Kvinder, Køn & Forskning har opfordret feministisk forum til at læse og anmelde fem rejsebøger. Udvalget består af to antologier med rejseoplevelser (Women Travel og A Woman´s Passion for Travel), to bøger med rejseråd og -tips (Gutsy Women og Safety and Security for Women who Travel) og endelig en nicheguidebog (Lesbisches Berlin).
Udgangspunktet for disse bøger er dermed den ikke uproblematiske antagelse, at køn og begærsretning har afgørende indflydelse på, hvordan man oplever verden og mødes af den som rejsende.

A Woman´s Passion & Women Travel
Hvis nogen tror, at kvinder ikke rejser eller ikke kan rejse - og det er der vel nogen, der tror! - så vil disse antologier med kvinders rejsebeskrivelser vise dem noget andet. Den ene af bøgerne gjorde dog anmelderne mere bange, end da de begyndte, mens den anden nok viser, at kvinder sagtens kan rejse, men rummer uendeligt mange siders ligegyldigheder.
A Woman’s Passion er inddelt i fem kapitler, hver med deres kvasi-poetiske og, for anmelder-teamet, fuldstændigt kryptiske overskrift. Det er en omfangsrig bog på 300 sider og med 42 bidragydere. Flere af disse bidragydere er glimrende essayister, og der er perler blandt historierne; eksempelvis er fortællingen om en kvindes nervepirrende døgn i fangenskab med en desperat mand i en parisisk lejlighed både tankevækkende og gribende. Værre står det til med redaktørernes forord, som blandt andet citerer en entusiatisk reaktion på A Woman’s World, forgængeren til A Woman’s Passion: "Sometimes […] I lose that part of me that is so uniquely female. A Woman’s World […] reminded me that I share it with every other woman out there."
Redaktørerne hævder endvidere, at det er kvinders mål at lære mennesker at kende, når de rejser - mennesker anderledes fra dem selv. Der er en ikke-italesat kontrast i denne formulering; rejser mænd aldrig med samme formål for øje? Endelig vendes kvinders angiveligt universelle følelse af sårbarhed, når de færdes i verden, til noget positivt, idet den "forbinder os med andre kvinder". Bogens formål er at vise, at kvinder sagtens kan rejse, men da grundantagelsen er, at verden - for kvinder - er et sted fuldt af farer, sad denne anmelder efter endt læsning tilbage med mere frygt, end da hun begyndte!
Tilgangen i Women Travel er, for at starte i den positive ende, i vores øjne mere sober, da den blot taler om "a female perspective". Antologien er inddelt efter de 64 lande fra alle verdensdele, der har været kvindernes rejsemål og rummer 89 bidrag. Den formår at vise de uvidende eller de tøvende - eller at fejre, som den også vil - at kvinder sagtens kan rejse. Men dens litterære kvalitet er desværre meget svingende. Nok er der glimtvise lyspunkter under læsningen, men for størstedelen antydes de interessante historier og refleksioner kun, og den samlede oplevelse smager lidt af at stikke tungen ud ad vinduet. Det er frustrerende og efterlader en med et ønske om, at redaktionen ville have brugt de over 600 sider på færre, men længere beretninger og så luget de mange essays ud, der kvalitetsmæssigt befinder sig på niveau med den tynde ende af avisernes sommertillæg. Retfærdigvis skal det dog siges, at enkelte af bidragene løfter en langt ud af ens egen stue. Denne læser sad for eksempel helt stille efter at have læst beretningen fra en kørestolbyggers ophold og arbejde i Afghanistan. Endelig skal bogen roses for ideen om at slutte hvert land af med annoterede henvisninger til videre læsning.
Kedeligt nok skæmmes begge bøger af en forfaldenhed til kulturelle stereotyper og flere af skribenternes manglende refleksion over, hvordan deres egen baggrund former, hvad de ser. Den kulturelle stereotypi kammer for eksempel fuldstændig over, når vi i Women Travel bliver fortalt, at "enhver brasilianer fra fødslen lærer at forstå, at deres krop er smuk". Og det leder til hovedrysten i samme bog at se sort på hvidt, at en engelsk antropolog (!) til en kvinde i Bangladesh fortæller, at "i England er alle kvinder frie". I Women Travel står opdelingen af bogen i lande endvidere i skærende kontrast til den lidt lemfældige måde, hvorpå bidragydernes egen nationale baggrund nævnes eller ikke nævnes.
På trods af de mange forfattere, Women Travels påstand om at dække så mange forskellige stemmer som muligt og A Woman’s Passions tilsvarende påstand om at have inkluderet kvinder fra "all walks of life", er det endvidere rystende at se, at Women Travel udelukkende er skrevet og redigeret af vestlige kvinder, mens de to skribenter fra henholdsvis Zimbabwe og Indien er nedslående alene i Women’s Passion. Det er tilsyneladende næsten kun amerikanere, briter, canadier, australiere og new zealænderes rejseoplevelser, det er værd at læse om.
Og hvad så med den universelle kvindelige oplevelse eller blot det kvindelige perspektiv? Der er flere af historierne, hvori der er hændelser, der nok er forbeholdt kvinder - så som at skulle iføre sig en burqua, for nu at tage en af de helt firkantede - men derudover føler anmelderne sig påduttet et tilsyneladende fællesskab, eller bestemte måder at opleve verden på, som, uanset at de er skrevet af andre kvinder, for store dele føles os meget fremmede. Rigtigt mange af bidragyderne er endvidere prisvindende akademikere og journalister, og mens det da er skønt, at det ikke holdes hemmeligt eller nedtones, at kvinder kan!, så føles det også som om, at ens liv helst skal gøre sig på livsstilssiderne i et dameblad, før at man kan rejse eller skrive derom. Og hvis det er den bagage, man skal slæbe rundt på, hvor bliver rejsens eventyrlighed og frisættelse så af?

Safety and Security & Gutsy Women
Den amerikanske Travelers´ Tales serie spænder vidt. Ud over guidebøger til diverse destinationer udgiver det californiske forlag også bøger for og om særlige kategorier af rejsende. Der er bøger for mødre, hundeejere, romancesøgende og madglade. Og selvfølgelig: For "kvinder".
Som titlerne på de to af slagsen, der præsenteres her, antyder, handler disse bøger først og fremmest om de farer, man som kvinde potentielt udsætter sig for ved at gå uden for sin egen dør, og hvordan man bedst undgår dem. De er samtidig skrevet ud fra et umiskendeligt amerikansk perspektiv, som spænder fra en for en dansk læser eksotisk og ret øretæveindbydende naivitet og paranoia i forhold til andre kulturer, til sødere indslag som at man skal huske at tage sin egen decaf med, da det ikke er alle steder ude i verden, man kan få denne livsnødvendighed.
Et par afsnit om "truende situationer" og hvordan man afgør, om der virkelig er fare på færde, er karakteristiske for den gennemgående stil i begge bøger. Først og fremmest er der trættende mange common sense-agtige "råd" af den slags, man - inden man overhovedet bliver en af de rejselystne kvinder, bogen henvender sig til - nødvendigvis allerede er blevet socialiseret med til bevidstløshed, mens man behørigt internaliserede angsten for alskens farer: "Hvis du bliver angrebet, så prøv at løbe din vej", "Undgå at blive offer ved ikke at ligne et", etc. Man behøver ikke at have rejst udenlands, endsige læst en bog om det, for at dele denne kvindelige "visdom", og når den præsenteres i så generelle og kontekstløse vendinger som her, har den ingen videre anvendelighed, men reproducerer blot ukritisk konsensus om, at verden er et farligt sted for kvinder, og at en klog kvinde konstant tager sine forholdsregler. En modig kvinde, er det festlige budskab i disse bøger, vover sig så også ud i verden - trods sin angst. "Break out of your fear!", lyder således opfordringen på omslaget til den nyere af bøgerne.
Ind imellem finder man dog så en hel del - nogle lidt kuriøse, til tider etnocentriske, men ofte langt fra urimelige - specifikationer i forhold til typer af lokaliteter: "Hvis du går rundt med en kikkert, kan dette blive opfattet som spionudstyr af paranoide regimer - luft ikke dit fuglekiggerudstyr i nærheden af militærbaser og politistationer", eller "Hvis du har stort, blondt hår, så husk elastikker til at sætte det op med, hvis du skal til Italien".
Endelig er der så denne læsers favoritter, de mere konkretiserede, generelle råd, som ofte både er fornuftige og til tider decideret herlige: "At larme er altid et godt forsvar: Øv dig i at skrige hjemmefra", "Observer de lokale kvinders adfærd og beklædning, og prøv at komme til at sidde/stå i nærheden af andre kvinder på tog, busser, restauranter osv.", eller "Du kan undgå vaginale infektioner i varmt klima ved at gå med løse bomuldsunderbukser".
Begge bøger er, omend de eksplicit adresserer kvinders særlige rejserelaterede behov og problemer, også fulde af råd og tips, som ikke er kønsspecifikke: At det f.eks. er dyrere at ringe hjem fra sit hotelværelse end fra en boks, må man gå ud fra også gælder for rejsende med mandligt kropstegn. Dette er ikke en indvending herfra, det er såmænd udmærket at samle alle emner og overvejelser af relevans for kvindelige rejsende, som altså både er kvinder og rejsende, på denne måde. Og endelig er det befriende under læsningen at blive mindet om, at det at rejse ikke kun handler om at beskytte sig mod mænds (eller paranoide regimers) overgreb, men også om at undgå vabler og dårlig kaffe, få sin poste restante og prutte om priserne.
Kan man udholde den amerikansk anstrengende, kække selvhjælps-bravado - "you can do it too, sister!" - er der især i afsnittene om sikkerhed en del, som kan være værd at læse, inden man tager af sted. Har man rejst tidligere, og særligt under mindre beskyttede former, vil man genkende en hel del af indsigterne i disse bøger. Og inden man affærdiger de gode råd som indlysende banaliteter, vil man måske nå at genkalde sig den gang, man selv lærte — på den hårde måde — at man lige så godt med det samme kan forlade en elevator, en togkupé eller en bar, hvor man føler sig utilpas eller udsat, eller at det oftest er rigtig ukonstruktivt at prøve at være venlig på det lokale sprog, når man udsættes for uønsket, mandlig opmærksomhed. Bøgerne har dog først og fremmest deres berettigelse for uerfarne rejsende, for hvem læsningen kan give en vis nyttig inspiration til at genkende og håndtere de problemer og risici, der er forbundet med at rejse.

Lesbisches Berlin

Den tyske forfatter og oversætter Traude Bührmann har begået en lækker lille sag af en guidebog, der, som titlen Lesbisches Berlin vil afsløre, primært henvender sig til rejselystne lesbiske. Bogens lommevenlige format og appetitlige layout holder alle løfter om tilsvarende indhold; her er simpelthen sørget for alle tænkelige informationer, og bagest i bogen findes tillige et serviceafsnit med diverse adresser og en liste over anbefalet skønlitteratur til lejligheden. Meget omsorgsfuldt har forlaget endda vedlagt køreplan og ruter for U- og S-Bahn med en lille notits om, at en kombination af disse transportmidler med cykel er den bedste måde at komme rundt i Berlin på. Her kunne en advarsel om forhjuls tendens til at komme i karambolage med Tramskinner dog have været på sin plads - kør forsigtigt!
Bogen er opdelt efter bydele, og hvert kapitel indledes med et lille kort, hvorpå de beskrevne "seværdigheder" er indtegnet. Teksten er forsynet med tilsvarende numre og egennavne i margenen, så læseren ubesværet kan springe hen til de mest interessante (eller geografisk nærmeste, hvis man er træt i benene) lokaliteter. Ind imellem kommer kvinder med tilknytning til de forskellige steder selv til orde. Her er således kommentarer fra lesbiske politikere, kørestolsbrugere, bartendere, boghandlere, arkivarer, rådgivere, sexlegetøjsforhandlere og sågar en eksileret zimbabweaner, der står for bogens eneste engelsksprogede indslag. Disse indblik i, hvordan det opleves at residere og arbejde i Berlin over en længere periode, undgår helt at fragmentere indholdet, som man kunne frygte, og supplerer forfatterens letforståelige og humoristiske tone på glimrende vis. Byens mangfoldighed underbygges videre af de mange fotos og illustrationer, der både forestiller historiske personer, monumenter, interiører og nulevende festhungrende lesbiske - det er næsten som at være der selv.
Man kan stille sig skeptisk over for selve konceptet, at turisters sightseeing-ønsker skulle afhænge af deres begærsretning, men slige forbehold glider umærkeligt i baggrunden efter et par sider. Berlin er, når alt kommer til alt, netop en metropol, hvor den homoseksuelle subkultur har spillet en særlig rolle, og et minoritetstilhørsforhold kan faktisk ofte være en kærkommen billet til kontakt med de lokale. Bührmann formår fint at kombinere historiske afsnit om de brølende tyvere og Magnus Hirschfeld med simple hvor-finder-jeg oplysninger. Også de tyske lesbiskes traditionelle alliance med feminister frem for bøsser skildres indirekte, og man får endvidere et indtryk af mentalitetsforskellene Øst- og Vestberlin imellem.
Hvis Kvinder, Køn & Forskning opererede med et karaktergivningsystem, fortjener denne bog mindst 11!

Kvinder på rejse: En særlig færd?
Overordnet repræsenterer bøger som disse om kvinder og rejser en tvivlsom genre, idet kvinder forudsættes at være en særart, det andet køn. Man finder ikke særlige "manderejsebøger" (med eksotiske undtagelser som en "bachelor´s guide til Japan", med vejledninger i hvor, hvordan og med hvem en ungkarl kan få sex) - for mænd er mennesker, mens kvinder er en afart deraf i Beauvoirsk forstand. Tilsvarende støder man heller næppe på "Den heteroseksuelle guidebog til Paris". Dog kan disse opdelinger efter målgrupper have deres berettigelse: Kvinder på rejse møder unægteligt ud- og opfordringer, som er kønsspecifikke, og som det er relevant at diskutere og forholde sig til. Dét, man må opponere mod ved genren, er derfor først og fremmest den essentialiserende reduktion af kvinder til kvinden, med påstanden om en særlig og universel kvindelig tilgang til verden. Der er andre mulige perspektiver på det at være kvinde på rejse end den her fejrede - men også farlige - forestilling om en unik feminin sårbarhed og sensibilitet.


Forsiden - Hvem er vi? - Synspunkter - Kalender - Bøger - Film - Links
feministiskforum@feministiskforum.dk