Feministiske visioner for EU og ligestilling

Charlotte Gerhauges oplæg på konferencen "EU - lige nu" den 14. november 2002

Som Sofie Carsten Nielsen sagde tidligere på dagen, er man nødt til at kende sin historie og sin samtid for at kunne skabe brugbare visioner for fremtiden. Et af målene med denne dag har netop været at formidle viden om EU og ligestilling i et historisk og et nutidigt perspektiv. Det mål synes jeg i høj grad er blevet opfyldt med de tidligere oplæg og diskussioner i dag. Så nu bør vi være rustet til den sidste del af dagens program: Visioner for ligestilling i EU og Danmark.

Visioner for EU og ligestilling kan opdeles i tre niveauer:
1. For det første en overordnet vision om, hvordan EU og Danmark skal se ud, for at vi har ligestilling.
2. For det andet hvilke konkrete tiltag, der skal gennemføres i EU og Danmark for at opnå ligestilling.
3. Og for det tredje hvilken arbejdsdeling, der skal være mellem EU og medlemslandene på ligestillingsområdet.

feministisk forums overordnede vision for ligestilling er en demokratisk vision. Vores drøm er et samfund, hvor køn, alder, seksualitet, religion, og etnisk baggrund ikke sætter snævre rammer for de forventninger, omverdenen har til os, og hvor der er langt større muligheder for selv at vælge det liv, man lever, end man kan i dag. Køn er altså én blandt mange andre faktorer, som vi synes, det er vigtigt at beskæftige sig med. Og kampen for ligestilling er én kamp blandt flere, der udfordrer tingenes tilstand og holder demokratiet åbent.

Hverken ligestilling eller demokrati kan opnås fuldstændigt. Der vil altid være nogle, der har mindre magt end andre, som har mindre frihed eller er mindre lige end andre. Det skal vi huske på, og vi skal blive ved med at kæmpe for et bedre samfund. På ligestillingsområdet, som vi beskæftiger os med i dag, er det let at få øje på nogle af de tiltag, der skal gennemføres, for at opnå større ligestilling mellem kvinder og mænd.

Vores vision for både EU og Danmark er samfund, hvor respekt for menneskers forskellighed og forskellige ønsker til livet står i centrum; hvor man forstår demokrati som noget, der aldrig kan nås endeligt, men som der hele tiden skal kæmpes for; og hvor strukturer, love og normer altid er i forandring for at blive mere demokratiske.

Konkrete tiltag
Hvilke konkrete tiltag skal der så gennemføres, hvis man vil stræbe mod denne vision?

Overordnet er vi kommet langt i Europa. Men i forhold til ligestilling er kampen ikke afsluttet, sådan som nogle påstår! Vi har ikke frit valg på alle hylder til at skabe de liv, vi ønsker, uafhængigt af om vi er kvinder eller mænd.

Hvorfor tjener kvinder stadig mindre i gennemsnit end mænd? Hvorfor tager danske kvinder langt størstedelen af orloven i forbindelse med børnefødsler og størstedelen af slæbet i hjemmet generelt? Det gælder samtidig med, at de er de kvinder, der har den højeste erhvervsfrekvens. Hvorfor insisterer de danske mænd ikke på at få en større del af orloven? Hvorfor er kvinder og mænd stadig ikke ligeligt repræsenteret i dansk politik og i toppen af erhvervslivet? Meget tyder på, at de "frie valg" ikke er så frie endda, men tværtimod hænger sammen med økonomiske og identitetsmæssige strukturer i vores samfund.

Mange af de kønsskævheder, der findes i Danmark, findes også i de andre medlemslande i EU. Men som dagen i dag har vist, er der stor forskel på de enkelte lande. For eksempel har de sydeuropæiske lande ikke lige så høj erhvervsfrekvens blandt kvinder som i Norden, selvom de unge kvinder i de lande er på vej. Til gengæld er arbejdsmarkedet ikke lige så kønsopdelt i Sydeuropa, og der er langt flere kvinder i topledelsen i Portugal end i Danmark i forhold til deres andel på arbejdsmarkedet (?). I EU’s institutioner er kvinder stadig for dårligt repræsenteret, både i parlamentet, i kommissionen og i konventet.

Det, dagen i dag også har vist, er, at Danmark ikke ukritisk kan betegnes som et foregangsland på ligestillingsområdet. F.eks. kan vi lære meget af Portugals arbejde med…?? Og vi kan også lære noget af de kommende medlemslande: F.eks. har Litauen et ligestillingsombud. Og i mange af de andre europæiske lande lever befolkningerne ikke med den illusion, at de allerede har opnået ligestilling, men kæmper fortsat for den. Den selvtilfredse danske holdning om, at vi ikke kan lære noget af Sydeuropa på ligestillingsområder – for slet ikke at tale om Østeuropa – holder altså ikke! Vi har også hørt om, hvordan EU i mange sammenhænge har fremmet ligestillingen i Danmark – vi har altså ikke opfundet det hele selv.

Nogle af de konkrete tiltag, vi blandt andet synes skal gennemføres, kan I finde på de go-cards, vi har lavet til denne konference. Dem kan I finde i jeres konferencemappe. På kortet har vi nævnt, at vi ønsker
&Mac183; et debatskabende videnscenter (i tråd med det, regeringen netop har nedlagt)
&Mac183; mulighed for at tildele asyl på baggrund af kønsrelateret forfølgelse
&Mac183; offentlige budgetter med et kønsperspektiv – dvs. at det vurderes, hvilke konsekvenser fordelingen af midler på de offentlige budgetter har for hhv. kvinder og mænd
&Mac183; en skærpet indsats overfor køb og salg af kroppe
&Mac183; en central barselsfond – altså at alle arbejdsgivere indbetaler et beløb pr. medarbejder mod at få dækket udgifterne til vikarer, når en medarbejder er på barsels- eller forældreorlov
&Mac183; og styrket fokus på køn og ligestilling i uddannelserne.

I kan læser begrundelserne for disse indsatsområder på vores hjemmeside www.feministiskforum.dk. Et go-card kan jo ikke rumme alle de ønsker, vi har til fremtiden. Men der er heldigvis plads til, at man kan skrive mere på, og sende dem til ligestillingsministeren, som forhåbenligt vil tage ønskerne med i det videre arbejde for ligestilling.

Nogle af de ting, vi synes, er vigtige, men som ikke står på kortet er:
&Mac183; overordnet, at EU skal sikre og udbygge Europas velfærdsstater - men ikke udfra en konservativ familieforståelse. EU skal altså ikke fastholde kvinders rolle som primære forældre og mænds rolle som forsørgere. Både kvinder og mænd skal have mulighed for at vælge de liv, de ønsker. Især skal det være muligt at kombinere et godt arbejdsliv med et godt familieliv.

&Mac183; EU skal sikre, at der fortsat sker en høj prioritering af ligestilling i ansøgerlandene – dvs. også efter deres optagelse i EU. Vi skal fortsat støtte deres udvikling på ligestillingsområdet økonomisk og EU skal støtte, at der skabes netværk på tværs af EU-landene. Dermed sikrer vidensdeling på tværs af landene, der går begge veje - også, at vi i Vesteuropa får lov til at lære noget af de østeuropæiske lande.

&Mac183; Der skal fortsat arbejdes med kvinders repræsentation i EU. Det gælder både i medlemslandene og i EU's institutioner, hvor der er alt for få kvinder i konventet, i parlamentet og i kommisionen.

&Mac183; Helt overordnet skal vi huske på, at al politik handler om mennesker og dermed om kvinder og mænd, piger og drenge. Strategier og politikker, der ikke indtænker kvinder og mænds forskellige livsvilkår, vil automatisk komme til at indeholde kønsskævheder. Derfor er vi glade for EU's mainstreamingsstrategi, der kræver, at køn og ligestilling skal indtænkes i al politik og planlægning. Det skal vi arbejde videre med. Og for vores skyld må EU gerne kræve, at medlemslandene arbejder mere seriøst med denne strategi end i dag.

Arbejdsdeling mellem EU og medlemslandene
I feministisk forum har vi ligesom resten af den danske befolkning forskellige holdninger til, hvad EU skal bestemme i forhold til medlemslandene. Men vi synes, diskussionen er vigtig.

Skal en central barselsfond for eksempel være fælles for alle EU-landene, eller må de enkelte lande selv bestemme, om de ønsker en barselsfond? Behøver vi fælles regler for at styrke fokus på ligestilling i uddannelserne? Kan man lave en effektiv lovgivning om køb og salg af kroppe uden at samarbejde om det i EU? Har vi brug for en central koordinering i EU af aktiviteterne på de nationale videnscentre for ligestilling? Er der områder, hvor EU snarere hæmmer end fremmer ligestilling?

Spørgsmålene viser, at vi ikke kommer udenom diskussioner af arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene, når vi diskuterer konkret ligestillingspolitik. Men svarene afhænger meget af ideologisk ståsted. I feministisk forum er vi på trods af partipolitiske uenigheder enige om, at EU ikke i sig selv fører til mere demokrati eller mere ligestilling. Demokrati og ligestilling er noget, vi må kæmpe for. Og så mange som muligt skal deltage, så forskellige synspunkter og holdninger bliver hørt. Dette gælder ikke mindst kvinderne, som er underrepræsenterede i det politiske liv både i Danmark og EU. Med denne dag synes vi, at vi har fået en masse viden om historien og vores nutid i forhold til EU og ligestilling. Det giver et godt afsæt for at skabe visioner for ligestilling i EU og Danmark. Så lad os deltage i kampen om demokrati og ligestilling, hvad enten vi på forhånd er for eller imod EU som projekt!

Hermed vil jeg give ordet videre til vores panel af politikere. Det er blevet nævnt flere gange i dag, at vi ønsker en politisk debat om EU og om ligestilling. Med ordet "politisk" mener vi ikke, at det er politikere, der skal diskutere. Nej, det handler om, at vi skal diskutere EU og ligestilling som noget, der er politisk i betydningen til debat, foranderligt, som noget der kunne være anderledes. Med disse ord vil jeg give ordet videre til politikerne med ønsket om, at I vil deltage i en politisk debat om EU og ligestilling. Vi har bedt jer om at svare på et spørgsmål i jeres 5 minutters indlæg, før vi går over til en fælles debat i salen. Spørgsmålet er: Hvilke konkrete tiltag mener I skal gennemføres i EU og Danmark for at opnå ligestilling?


Tak for ordet.