Der er serveret!
Bøger
På denne side finder du boganmeldelser samt tips om relevant læsestof. God fornøjelse!


Chris Poole: Undgå vold og voldtægt. Håndbog i psykisk selvforsvar. Elkjaeroghansen, 2002.
Pooles udgangspunkt er, at langt de fleste overfald har en optakt. Og har man øje for det og siger stop, så kan man også forhindre meget vold og voldtægt. Evnen til at sige fra er ikke nødvendigvis noget, man er født med og som kvinde ej heller nødvendigvis opdraget til, og bogen indeholder derfor også flere øvelser i at vurdere, hvornår det skal gøres og i så at gøre det. Præcis hvor effektive disse øvelser er, ved jeg ikke. Men alene det positive budskab, at det nytter noget at sige fra, råbe op og løbe væk, er styrkende. Denne type budskab bliver underbygget af en række tal og undersøgelser, som Poole bruger til at mane en række myter effektivt i jorden. En af myterne er netop, at volden bare bliver værre af, at man gør modstand. Men det passer ikke. Råb og skrig gør, at 60% slipper væk og modstanden gør som regel ikke volden værre, mens passivitet er den sikre vej til gennemført voldtægt. Som Poole også skriver, er det dog også her vigtigt at bedømme situationen rigtigt.
På trods af, at bogen er en art selvhjælps-bog, undgår den at falde i den grøft, der hedder, at hvis man så alligevel bliver overfaldet, ja så er det ens egen skyld. Til gengæld er det ikke bogens ærinde at give opskriften på, hvordan vi så stopper volden mod kvinder og volden som sådan. Når vi nu, som bogen også siger, lever i et samfund, hvor langt de fleste kvinder bliver overfaldet af mænd, de kender, så er det i mine øjne en understregning af, at det er dele af kulturen – normerne for hvordan vi omgås hinanden – der er noget galt med. Derfor glæder jeg mig til at se en indsats, der gør noget ved det. Indtil da, kan Pooles bog anbefales – som en vejledning i, hvordan man kan undgå vold og voldtægt og få et fornuftigt tag på den frygt for det, som er med til at begrænse mange kvinders liv.
- Nina Banerjee
NB. Se også
bogens hjemmeside samt Mette Fink-Nielsens udvidede anmeldelse

Kim Faber: Esthers Bog - om at overleve med HIV/AIDS. Politiken Bøger, 2004.
Esther Tibasiima er hovedpersonen i artikelserien fra 2003 i Politiken om konsekvenserne af aids-katastrofen i Afrika. Sammen med sin mand - der også er hiv-smittet - to børn og to plejebørn bor nu 33-årige Esther i kvarteret Mbuya i udkanten af Ugandas hovedstad, Kampala. I artikelserien kan læserne følge Esthers sorger og glæder i en barsk hverdag, hvor hendes evne til at opretholde et værdigt liv konstant bliver sat på prøve. Artikelserien er udkommet i bogform og er en af de mest vedkommende danske bøger, der sætter ord på hiv/aids krisens kompleksitet og uoverskuelige følger for individ og samfund. Læs den!
- Mette Fink-Nielsen

Monica Ali: Brick Lane. Lindhardt og Ringhof, 2003.
Midt i 80'erne flytter den unge Nazneen fra Bangladesh til London for at blive gift. Bogen skildrer hendes liv, valg, oplevelser og udvikling frem til 2002 - og berører temaer som integration, værdier, kultur, tilhørsforhold, ekstremisme og ligestilling.
Hvis bogen læses fordomsfrit, tror jeg, de fleste vil få noget at tænkte over - og blive nødt til at overveje nogle af de fastlåste positioner i integrationsdebatten.
- Mette Fink-Nielsen

Siri Hustvedt: Det jeg elskede [What I loved]. Forlaget Per Kofod, 2003.
Min favoritbog. En meget smuk og sørgelig (?) bog om mennesker, kærlighed, sociale relationer, sammensmeltning, fravær, mindet om dét øjeblik hvor man var lykkelig, sorgen, den samfundsskabte virkelighed, kunstens spejling af vores liv. Og meget meget mere. Drop bagsideteksten - den siger intet om bogens kvaliteter. Luk dig inde og læs for livet.
- Mette Fink-Nielsen

Gretelise Holm: Under fuld bedøvelse. Aschehoug, 2005.
Indrømmet, jeg holder af velskrevne danske femi-krimier med menneskelig og social indsigt. Dette er tredje bog i serien om den midaldrende provinsjournalist Karin Sommer - og den gav mig lyst til at læse de to, der går forud. Absolut læseværdig krimi til sommerferien eller mørke novemberaftener.
- Mette Fink-Nielsen

Bom & Bjerke: Udslag - hverdagsfeminisme i det 21. århundrede. Elkjaeroghansen, 2002.
Denne bog beskriver det, forfatterne kalder "hverdagsfeminisme", og gør det sprudlende velskrevet og lige på kornet uden at lægge fingrene imellem.
Udslag er fuld af lister. Manifester på listeform, lister over hverdagsfeminismens regler og til sidst en liste over "Bøger som vi har haft stor glæde af at læse de sidste par år". Lister som er lige til at klippe ud, hænge op på køleskabet (eller toiletdøren eller vinkelsliberen; hvor man nu ser den bedst), for hele tiden at blive mindet om ikke bare hvad feminisme er rent teoretisk, men især hvad feminisme betyder helt konkret i hverdagen. Listerne bidrager til bogens efter min mening største force: at den er fremadrettet. Hele tiden bliver hovedpointer opsummeret, med vægt på hvordan de kan bruges og implementeres praktisk i hverdagsfeministens liv. Dette suppleres af bogens sidste kapitel med titlen "Statistikker der stikker", der understøtter bogens argumenter statistisk. Det giver både bogen en høj grad af troværdighed og forsyner læseren med ammunition til de diskussioner, man uvilkårligt havner i, når man står frem som feminist.
Udslag kommer relativt vidt omkring, men henvender sig dog primært til kvinder, der er samboende i et heteroseksuelt forhold og har børn. Til trods for denne lidt snævre modtagergruppe er det forfriskende og opløftende at se feminismen formidlet uden hverken skyld-mudderkastning eller konspirationsteorier om Onde Mænd. Jeg tror, at denne bog især har sin force hos kvinder, der ikke er så læst ind på emnet, men også mere tørre akademikere som undertegnede kan have stor glæde af dens friske behandling af hverdagsfeminismen.
- Kirsten M. Øveraas, ikke tilknyttet feministisk forum

Betty Friedan: The Feminine Mystique. Penguin, første gang udgivet 1963.
The Feminine Mystique er en af feminismens absolutte klassikere og bliver ofte fremhævet som den bog, der skubbede den amerikanske "second wave feminism" i gang - det der herhjemme kendes som 70'er-feminismen.
Bogen er skrevet i 1963 og er dermed interessant at læse ud fra et historisk synspunkt. Den giver en lærerig skildring af det amerikanske samfund i 50'erne og de vilkår (især hvide middelklasse-) kvinder levede under. Kvinder forventedes - og forventede af sig selv - at blive hjemmegående husmødre efter endt universitetsgrad og sad nogle år senere og blev depressive af kedsomhed i de velfriserede amerikanske forstæder. Friedan kaldte hjemmet for "den komfortable koncentrationslejr" og opfordrede kvinder til at skære ned på gulvpoleringen og udnytte deres potentiale.
Selvom kvindekampen i dag bliver udkæmpet på nogle andre fronter, end den blev i 1963, har The Feminine Mystique dog mere end en rent historisk berettigelse. Selvom bogen bestemt ikke fremstår helt så rabiat i dag, som den gjorde dengang, er Friedans grundliggende budskab stadig gyldigt den dag i dag: At kvindeundertrykkelsen er kulturelt betinget og dermed står til at ændre - og at ændringen skal ske ikke kun i mænds adfærd, men også i kvinders. Kvinder kan acceptere og reproducere myten om den blide, føjelige, lidt hjælpeløse kvinde, det Friedan kalder "The Feminine Mystique", eller de kan modarbejde den. Det er bare lettere at træde på en, der allerede ligger ned. Friedan opfordrer kvinder til at rejse sig op og skabe deres eget liv og identitet, i stedet for at lade sig skabe i en mytes billede. En opfordring, der vel er gangbar, så længe kvinder stadig udfører den største del af husarbejdet.
- Kirsten M. Øveraas, ikke tilknyttet feministisk forum

Marilyn French: The Women's Room. Sphere Books Ltd, første gang udgivet 1978.
Romanen følger Mira Ward og gennem hende det amerikanske samfunds udvikling op gennem 50'erne, 60'erne og 70'erne. Mira udvikler sig fra at være en pæn pige og pligtopfyldende hustru, hjemmegående naturligvis, til en enlig universitetslektor. Gennem hendes udvikling tegnes et skarpt billede både af de amerikanske forstæder i 50'erne og universitets- og hippie-verdenen i 60'erne.
Romanen er en af de store feministiske romaner og er stærkt farvet af at være en del af 70'ernes feminisme og kvindekamp. Der er virkelig mange meget undertrykte kvinder og meget undertrykkende mænd, men den er dog ikke sort/hvid, om end til tider klædeligt aggressiv. Den rummer flere gode skildringer af, hvordan også mænd er undertrykte og pressede ind i alt for firkantede båse. Selvom hovedpersonen i løbet af bogen "opdager sig selv" og "bliver frigjort" i bedste 70'er-stil, ender den ikke rosenrødt lykkeligt. I stedet lægger den vægt på, at feminisme og ligestilling af kønnene er fuld af problemer, som der ikke findes en nem løsning på.
Måske netop fordi The Women's Room problematiserer sit tema, er den en interessant og medrivende bog. Dens 600 sider til trods er den en fornøjelse at læse også på denne side af Atlanten og årtusindeskiftet.
- Kirsten M. Øveraas, ikke tilknyttet feministisk forum

Martin Østergaard: 4 måneder i himlen og 5 i helvede. Lindhardt & Ringhof, 2000.
Dette er ingen anbefaling men en advarsel. En advarsel mod så meget som at åbne Martin Østergaards seneste blandingsprodukt af en selvhjælps- og dagbog 4 måneder i himlen og 5 i helvede, der vistnok er skrevet med det ædle formål at lindre kærestesorg; både Martin Øs og hans læsers. Jeg må dog betvivle, at Martin Øs famøse fire måneder i himlen og fem i helvede med kvinden Emma tjener noget andet formål end at placere ham i selvudleveringshierarkiets absolutte top. Helt deroppe, hvor man ukritisk videregiver alt, hvad man har fundet i sin egen navle efter at have pillet og pillet hvert vågent minut. Vi taler afføringskonsistens, fosterstillings- og blowjobfrekvens, alenlange følelsesudladninger, faldende potens, SMS-beskeder i hobetal og en hvilken som helst ligegyldig ordudveksling, tanke og følelse. Kort sagt revl og krat. Man må spørge sig selv, hvad læseren dog skal bruge denne donation af Martin Øs ikke-nedbrydelige affald til. Lindre kan den i hvert fald ikke. Det absolut eneste, den faktisk kan, er at spejle den tiltagende usmagelige Robinsonisering, der legitimerer forestillingen om kun at være i live, når man er på. I Synnøves. Hos Ricki. I Billed Bladet. Eller, som her, over 175 stive sider kamufleret som næstekærlighed og afklaringsproces. Hvor er det tiltrængt, at debatten vender sig udad!
- Leonora Christina Skov

Marie Kraul (red.): Fem@il. København, Aschehoug, 2000.
"Klynkende", "navlebeskuende", "umoden" "klagesang" fra "individualistiske", "forkælede" "egotrippere" - nej, det var ikke Fem@il, der fik disse smædeord med på vejen. Det var faktisk Nu er det nok!, men verden er uretfærdig, idet det burde have forholdt sig ganske omvendt!
Bogen udspringer af en mailingliste-korrespondance mellem medlemmerne af kvindelogen "Øst for gener", og idéen er sådan set god nok: forskellige emner bliver kastet på bordet, og bidragyderne e-diskuterer herefter på livet løs.... Men man skal tilsyneladende fæstne sig ved de fire første bogstaver i Hellerup, hvis man skal tage de, i øvrigt velformulerede, skribenter til troende: det er hårdt at være karrierekvinde og småbørnsmor på én gang! Også selvom disse kvinder naturligvis sidder i svimlende højt betalte stillinger, hvor de selv bestemmer vilkårene for barselsorlov, deltid, forretningsrejser ("nu daffer jeg til London") etc. Det ene øjeblik er der ingen ende på de torter, de må lide, det næste "holder tingene da max", og glæden ved de små ting er også til at få øje på: "Optur over at have fået verdens bedste rengøringsmand fra Signe, der kan skrue ting i og nærmest høvler mit gulv, når han vasker det (Amine fra Casablanca)". Deres kærester bliver interviewet til Euroman og er "über-lækre med deres sejler-kulør", og "Lars Tyndskids mark" er inden for S-togs afstand!
Sociologen Henrik Dahl fremførte for nylig, at der findes flere forskellige eliter i Danmark. Denne bog illustrerer med al ønskelig tydelighed, at den økonomiske ikke altid er identisk med den intellektuelle! Fem@il kan kun anbefales til "New Bohemians på den fede måde".
- Mette Liv Mertz


Carl-Mar Møller: Hvad kvinder ikke ved om mænd. København, Lindhardt og Ringhof, 1996.
Der er mange teser, man kan græmme sig over i denne bog: CM's påstande om, at kvinder udsat for hustruvold bærer 40 % af skylden, at de fleste kvinder forventer at blive sat på plads af og til, og at kvinder ikke er blevet kritiseret siden 1970'erne, er svære at tage alvorligt. Ligeledes er det næppe heller kun mænd, der foretrækker at blive konfronteret med forslag frem for anklager. Mon ikke også de er i stand til at forstå andet end korte sætninger på listeform, modsat CM's antagelse?
Når dette er sagt, og når der er blevet taget behørigt afstand fra CM's biologiske determinisme, rummer Hvad kvinder... dog nogle positive og anvendelige elementer. Kun den første halvdel af bogen er henvendt til henholdsvis mænd og kvinder. Resten er generelle analyser og løsningsforslag til, hvordan par kan kommunikere bedre med hinanden, og der er genkendelige mønstre, der helt og aldeles transcenderer køn. Skal man give Car-Mar Møller en chance, er dette nok bogen, man skal tage fat i.
- Mette Liv Mertz

Lila Abu-Lughod: Remaking Women – Feminism and Modernity in the Middle East. New Jersey, Princeton University Press, 1998.
Remaking Women omhandler feminismens historie i Mellemøsten, som den i store træk har udspillet sig i spændingsfeltet mellem sekulært orienterede feminister og kvindelige islamister. De mange bidrag af både historisk og nutidig karakter diskuterer det komplekse samspil mellem nationalisme, modernitet, postkolonialisme og feminisme. Modsætningsparrene vestlig kvinde/emanciperet og arabisk kvinde/undertrykt nuanceres og bogen kan derfor ses som en berigelse for den polariserede tørklædedebat herhjemme.
- Sissel Lea Nielsen

Margaret Atwood: Tjenerindens Fortælling. København, Lindhardt & Ringhof, 1985.
Tjenerindens Fortælling er en dystopi, der udspiller sig i fremtidens USA. Den yderste højrefløj har overtaget magten og indført et system baseret på angst og et stærkt hierarki, hvor kvinder er underordnet mænd. Romanens hovedperson "Tilfred" er tilknyttet en familie som "tjenerinde" med det formål at producere et barn til familien. Den skræmmende historie ligger i bevidstheden længe efter endt læsning.
- Charlotte Gerhauge

Rosi Braidotti: Nomadic Subjects. Embodiment and Sexual Difference in Contemporary Feminist Theory. New York, Columbia University Press, 1994.
Braidottis Nomadic Subjects fra 1992 tager udgangspunkt i en konstruktivistisk subjektforståelse, men ønsker at feminisme skal tage hensyn til, at der er visse biologisk-kropsligt betingede forskelle på mænd og kvinders erfaringer. Forsøget er prisværdigt og i tråd med andre feministers som f.eks. australske Elisabeth Grosz. Spørgsmålet er dog, om Braidottis bog sine steder ikke er for overfladisk i sin behandling af stoffet, gaber over for meget og er lidt for hurtig til at kombinere en række tankegange, hvis metateoretiske grundlag er så forskelligt, at de ikke umiddelbart lader sig forene.
- Eva Leisner

Judith Butler: Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity. New York, Routledge, 1990.
"Performativitet"? "Den heteroseksuelle matrice"? "Kulturelt forståelige køn"? Dette er bogen, hvorfra alle disse vendinger stammer. Gender Troubles betydning for kønsforskning i 1990'erne kan næppe overvurderes, og den er, sit ekstremt høje lixtal og abstraktionsniveau til trods, en uvurderlig indføring i post-strukturalistisk tænkning om køn.
NB. Ikke oversat til dansk, men se også Dorte Marie Søndergaards Tegnet på Kroppen fra 1996.
- Mette Liv Mertz

Hélène Cixous: Nattspråk. Presenteret af Sissel Lie. Oslo, Pax Forlag A/S, 1996.
En evig udfordring af sproget, af skriveprocessen. Fyldt med metaforer, fantasi og erkendelse. Cixous kan kritiseres for at være for essentiel i sin fejring af det kvindelige. Men inspirerende og forførende – dét er hendes tekster. Den norske essaysamling er en god indgang til Cixous' univers for os ikke franskkyndige.
- Mette Fink-Nielsen

Anita Frank Goth, Karen MacLean, Lene Myong Petersen og Katrina Schelin (red.): Nu er det nok – så er det sagt! København, Rosinante, 2000.
I den danske pendant til Fisseflokken fortæller unge kvinder om, hvor begrænsende kvinderollen er. Der sættes fokus på de snævre forventninger, der stilles til kvindekroppen, moderskabet og den "rigtige" opførsel i studie-, arbejds- og kærestesituationer. Kønnet er derfor i mange tilfælde med til at begrænse kvinders udfoldelsesmuligheder.
Bogen stiller nogle relevante spørgsmål såsom: Hvordan kan man reagere på ulighed? Er de eksisterende uligheder den enkelte kvindes eget ansvar? Og hvor frie er vores valg som kvinder? Bogen kommer selv med nogle vidt forskellige svar på disse spørgsmål, men fremfor alt lægger den op til debat, og dermed placerer den sig – ligesom Fisseflokken – i det politiske rum, der består af meget mere end ØMU-afstemning og paragraffer.
- Camilla Jensen

John Gray: Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus — to køn, to sprog, to verdener, sådan når I hinanden. København, Borgen, 1992.
Er der knas i dit parforhold? Fortvivl ikke - vejen til ægte kærlighed er at finde i accepten af, at kvinder og mænd er forskellige; en mands selvfølelse defineres af hans evne til at opnå resultater, mens en kvindes selvfølelse defineres af hendes følelser og af kvaliteten af hendes relationer til andre. Hvorfor anmelde denne bog på en feministisk hjemmeside? Fordi den med sit essentialistiske budskab om mænd og kvinder er med til at cementere nogle bestemte normer for køn, som feminister i årevis har forsøgt at gøre op med. Mit højeste ønske? At der findes liv på andre planeter ...
- Sissel Lea Nielsen

Lone Nørgaard: Sex, Løgn og Kvinder. København, Spektrum, 1993.
Moralen i denne bog er ikke til at gå glip af: mænds seksuelle behov er orgasme-orienterede og genitalfikserede, mens kvinders begær centrerer sig omkring kærtegn, ømhed og intimitet.
Siden mænds og kvinders kønsdrift fra naturens hånd er så forskellige, må man enten gå på kompromis eller i cølibat! Fænomener som prostitution, pornografi, incest, sekchikane og voldtægt er alle udslag af mænds utæmmelige seksualitet, så de må simpelthen bare lære at styre sig!
Til trods for, at bogen rummer nogle konkrete løsningsforslag på nogle af disse problematikker, er grundlaget for dem fuldstændigt uacceptabelt for dem, der arbejder for at udbrede det glade socialkonstruktivistiske budskab.
Der er ikke langt fra John Gray til Lone Nørgaard, og ikke meget potentiale for frihed til forskellighed hos nogen af dem.
- Mette Liv Mertz

Linda Norrman Skugge, Belinda Olsson og Brita Zilg (red.): Fisseflokken. København, Informations Forlag, 1999.
Debatten om ligestillingen mellem mænd og kvinder fik nyt liv, da den svenske bog Fittstim – dansk udgave Fisseflokken – udkom i 1999. Her fortæller 18 unge kvinder om verbale og fysiske overgreb, om pigers indbyrdes konkurrence, om drenges forventninger og om håbet, der slukkes, men også tændes igen. Det er ikke alle historierne, der er lige vedkommende, men feminister er mangfoldige, og det er bogen et godt bevis på.
Derimod er det danske forord til oversættelsen én stor undskyldning for at tage feminismen alvorligt og redaktricens udmelding om, at hun ikke er feminist men "fisseflok-feminist", er lige ved at ødelægge fornøjelsen ved bogen. Mit råd er derfor at læse kvindernes historier (som blandt andet har til formål at gøre op med forstillingen om idealkvinden, der altid er sød) og generelt: at holde op med at undskylde!
- Camilla Jensen

Niels Ulrik Sørensen (red.): Pikstormerne. København, Informations Forlag, 2000.
Mænd er meget mere end macho. I Pikstormerne fortæller 20 unge mænd hudløst ærligt om de begrænsninger, som ikke kun kvinder men også mænd møder i de traditionelle kønsroller. Bogens vigtigste ærinde er at gøre op med disse og i stedet demokratisere og mangfoldiggøre maskuliniteten (og femininiteten). Pikstormerne er en kærkommen publikation, der viser, at feminisme og ligestilling giver uendelig mange muligheder for såvel kvinder som mænd. En fantastisk bog, der bør stå først på hitlisten over boggaver.
- Sissel Lea Nielsen

feministisk forum anbefaler også
- Udvalgte film
- Udvalgte Arrangementer: Kalender
- Udvalgte websites: Links


Forsiden - Hvem er vi? - Synspunkter - Kalender - Bøger - Film - Links
feministiskforum@feministiskforum.dk